Uddybninger

Af Oluf Jørgensen

Retten til eget billede?
Ifølge Straffelovrådets betænkning 601.1971 (side 52) er hovedsynspunktet, ”at personer, er befinder sig udenfor det hjemlige område, må være forberedt på at kunne blive fotograferede, og at optagelsen kan blive brugt i pressen, uden at der bør være plads for nogen diskussion af, hvorvidt offentligheden havde nogen berettiget interesse i at se optagelsen.”

Informations- og ytringsfriheden gælder også for billeder. Menneskeretsdomstolen har i flere domme fastslået, at pressen som udgangspunkt har ret til at bringe personbilleder til illustration af samfundsmæssige forhold, selvom personen protesterer jf EMD 11.1.2000 (Billeder af tiltalt) og EMD 26.2.2002 (Billeder af politiker).

Ophavsretsloven har en bestemmelse om bestilling af portrætbillede. Her kan fotografen ikke bruge billedet uden samtykke fra bestilleren, som typisk er den fotograferede eller forældre til børn. Det følger af ophavsretsloven § 60.

En person, der lader sig fotografere til et medie, bestiller ikke et billede og har ikke rettigheder efter ophavsretsloven § 60. En person, der bliver portrætfotograferet i private omgivelser, kan dog stille betingelser om, at han vil godkende hvilke billeder, der bruges.

Paparazzimetoder
Menneskeretsdomstolen har i sagen “Prinsessens privatliv” fastslået, at menneskeretskonventionen art. 8 beskytter mod systematisk overvågning af private gøremål – også når disse finder sted på frit tilgængelige steder. Efter den danske straffelov § 264 a er det lovligt at fotografere personer på frit tilgængelige steder, og publicering er kun strafbart hvis den krænker privatlivet. Straffeloven § 264 d omfatter ikke publicering af billeder af almindelige private gøremål på offentlige steder, men kun ved publicering, der krænker rent private forhold.

Beskyttelseshensynet, som Menneskeretsdomstolen fastslog i sagen “Prinsessens privatliv”, kan danske domstole karakterisere som retsstridige og tilgodese med dom om godtgørelse for tort. jf. Højesterets dom i Kendisjagten UfR 2010.2448 og Østre Landsrets dom i sagen ”Eftertragtede bryster” (UfR 1986.405).

Krigens ofre
Ifølge Genevekonventionen fra 1949 art. 13 skal krigsfanger beskyttes bl.a. mod offentlighedens nysgerrighed.
Ifølge § 264 d er det fx typisk strafbart at offentliggøre nærbilleder af ofre ved ulykker og lignende, hvis det sker uden samtykke. Straffeloven er således på linje med Genevekonventionens beskyttelse af krigsfanger