Uddybninger

Af Oluf Jørgensen

Uddrag fra bogen Styring eller frihed? Regulering, etik og kontrol”, 2008, Forlaget Ajour.
Henriette Vignal-Schjøth om Radio- og tv-nævnets sagsbehandling (side 63-65):

“Sagens forløb og oplysning
Formanden kan bestemme, at sager af rutinemæssig karakter behandles skriftligt (forretningsordenen § 15, stk. 3). Dette sker ofte ved registrering af programvirksomhed i henhold til radio- og fjernsynsloven § 47 med efterfølgende orientering af nævnet.
Skriftlig sagsbehandling kan desuden finde sted i særlige situationer, når praktiske hensyn tilsiger det (forretningsordenen § 4). Det kan eventuelt være tilfældet, hvor en sag, der har trukket ud bliver fremlagt på et nævnsmøde, men hvor nævnet ønsker yderligere oplysninger, før afgørelse træffes. I den situation kan sagsbehandlingen afsluttes på skriftligt grundlag, i stedet for at blive taget op igen på et følgende nævnsmøde.

Radio- og fjernsynsloven angiver at de radio- og tv-foretagender, der er omfattet af Radio- og tv-nævnets virksomhed, er forpligtet til at meddele nævnet de oplysninger, udlevere de dokumenter m.v. og afgive de skriftlige udtalelser, som forlanges af nævnet (§ 39, stk. 3). Denne forpligtelse uddybes nærmere i forretningsordenen § 7, hvoraf fremgår, at radio- og tv-foretagenderne skal:

  • udlevere enhver oplysning, som er af betydning for nævnets sager, hvis de bliver bedt om det,
  • stille optagelser til rådighed for nævnet af reklamer, udsendelser med videre og
  • hvis fornødent sende en repræsentant til møde ved nævnet og afgive en nærmere redegørelse.

Ved høring af en sags parter fastsætter Radio- og tv-nævnet en frist for indsendelse af svar. Fristen bør normalt ikke overstige 14 dage (forretningsordenen § 8).

I de sager, som angår overtrædelse af vilkår for udøvelse af public service-programvirksomhed, indhenter nævnet en skriftlig udtalelse fra TV 2. Nævnet kan i øvrigt beslutte at indkalde TV 2 til en nærmere redegørelse og forhandling.
Oplysningen af sagen er vigtig, fordi der stilles indholdsmæssige krav til afgørelse om overtrædelse af vilkår. Den skal indeholde en redegørelse for det grundlag, som afgørelsen hviler på, og for de synspunkter, der har været fremme under sagens behandling samt en begrundelse.

Beslutningskompetence
Radio- og tv-nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst fire medlemmer er til stede. Der træffes beslutning ved almindelig stemmeflerhed, ellers er formandens stemme udslagsgivende.
Loven åbner op for, at det kan fastsættes i nævnets forretningsorden, at underudvalgene sættes i stand til at træffe endelig afgørelse på nævnets vegne (radio- og fjernsynsloven § 39, stk. 2), men denne mulighed er ikke udnyttet.
Formanden kan træffer afgørelse på nævnets vegne, såfremt det ikke er praktisk muligt at indkalde nævnsmedlemmerne eller at behandle sagen skriftligt (forretningsordenen § 16). Denne bemyndigelse bliver stort set aldrig brugt i praksis. Ud over egentlige afgørelser sker det imidlertid ikke sjældent, at Radio- og tv-nævnet med kort svarfrist bliver bedt om at afgive høringssvar. Hvis formanden ikke ønsker selv at behandle en sådan sag, vil den blive behandlet på skriftligt grundlag, som ovenfor beskrevet.

Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed (radio- og fjernsynsloven § 40, stk. 1). Der kan dog ske prøvelse ved Folketingets Ombudsmand.

Meddelelse af afgørelse
Radio- og tv-nævnets formand sørger for, at afgørelser og udtalelser snarest bringes til adressatens kundskab, samt for, at principielle afgørelser og udtalelser offentliggøres. Afgørelserne skal ledsages af en begrundelse, der skal indeholde oplysning om eventuelle forskellige meninger under afstemningen vedrørende såvel afgørelsen som begrundelsen for denne (forretningsordenen §§ 9 og 10).”