Uddybninger

Af Oluf Jørgensen

Persondataloven
Hvad omfatter loven?
E-post, sms eller chat i lukkede netfora er ikke omfattet, hvis meddelelserne er af rent privat karakter (pdl § 2 stk.3). Telefon- og adresselister over familie og venner er også undtaget. Afluring af andre familiemedlemmers e-post kan være krænkende, men ikke et spørgsmål, som Datatilsynet eller domstolene skal tage sig af. Meddelelser af rent privat karakter bliver omfattet af persondataloven, hvis de offentliggøres på nettet af afsenderen eller andre.

De eneste organisationer i samfundet, der er helt undtaget fra persondataloven er politiets og forsvarets efterretningstjenester (pdl § 2 stk.11) og – pudsigt nok – Folketinget (pdl § 2 stk.5). Undtagelsen for Folketinget gælder også institutioner, der er tilknyttet fx Rigsrevisionen og Folketingets Ombudsmand.

På det strafferetlige område er behandling af persondata ved politi, anklagemyndighed og domstole undtaget fra nogle af lovens regler, fx pligten til aktivt at informere borgeren (pdl § 2 stk.4).

Undtagelsen for journalistiske formål (§2 stk.10) er ikke forbeholdt journalister og fotografer som profession, men gælder også for andre, der har et journalistisk formål.
Undtagelsen gælder også for behandling af persondata, der udelukkende sker i kunstnerisk eller litterært øjemed. Den litterære undtagelse gælder ifølge Datatilsynets praksis for både skøn- og faglitteratur.

Datatilsynet kan føre tilsyn med, at undtagelser ikke misbruges (§ 62 stk.1). En journalist, fotograf eller forfatter må kunne sandsynliggøre, at persondata inklusive billeder ikke bruges til andre formål fx til fremvisning og underholdning for studerende, kolleger, besøgende på redaktioner, familie eller private gæster. Der skal være sikkerhedsforanstaltninger med uvedkommendes adgang til oplysninger (pdl §§ 41 og 42). Erstatning for skade ved overtrædelse kan fastsættes via civilt søgsmål (pdl § 69).

Særregler, der giver borgeren en bedre retsstilling, går forud for regler i persondataloven. Det gør fx visse regler i sundhedsloven, lov om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet og lov om visse betalingsmidler (pdl § 2 stk.1). Omvendt går persondatalovens regler forud for regler i andre love, der giver borgeren en dårligere retsstilling, medmindre denne forringelse er klart tilsigtet og ikke i strid med EU-direktivet.

Den danske persondatalov skal som hovedregel anvendes, når persondata behandles i Danmark. Den gælder, når data indsamles, registreres, bearbejdes eller bruges i Danmark. Den gælder også for videregivelse af data fra Danmark fx via Internettet. Hovedreglen gælder uanset, hvor i Verden den dataansvarlige virksomhed er etableret (pdl § 4 stk.3).

Hovedreglen fraviges inden for EU. Hvis den dataansvarlige myndighed, virksomhed, forening eller enkeltperson er etableret i et andet EU-land, skal persondataloven i dette land anvendes, selv om oplysningerne behandles i Danmark. Fx skal den spanske lov anvendes, hvis et spansk firma indsamler persondata i Danmark. Til gengæld skal den danske lov anvendes, når den dataansvarlige er etableret i Danmark, selv om oplysningerne behandles i et andet EU-land.

Filialer og datterselskaber, der behandler data, regnes som dataansvarlige (pdl § 4 stk.1). Den særlige EU-ordning gælder ved behandling af oplysninger, der er omfattet af EU-direktivet. Enkelte oplysninger, fx om strafbare forhold, er ikke er omfattet af direktivet. Her gælder den danske lov i alle tilfælde, når de behandles i Danmark (pdl § 4 stk.6).

Norge og Island, der er tilsluttet EUs indre marked, regnes i denne sammenhæng for EU-lande. Grønland og Færøerne regnes for tredjelande sammen med USA, Rusland, Kina og mange andre.

Beskyttelse efter persondataloven
Oplysninger skal behandles i overensstemmelse med ”god databehandlingsskik” (pdl § 5 stk.1). Dette begrebs betydning bliver primært fastlagt gennem Datatilsynets praksis. Hvis Datatilsynet mener, at lovens øvrige krav ikke er tilstrækkelige, kan det henvise til ”god databehandlingsskik”. Bestemmelsen kan bl.a. bruges, når der dukker problemstillinger op, der ikke er taget højde for ved lovens vedtagelse. Der må kun behandles oplysninger, der er relevante for opgaven, og ikke flere end nødvendigt for formålet med opgaven (pdl § 5 stk.3).

Oplysninger, der opbevares, skal ajourføres (pdl § 5 stk.4). Den dataansvarlige skal kontrollere, at oplysninger er korrekte. Når det viser sig, at oplysninger er urigtige eller vildledende, må de ikke behandles. De skal enten slettes eller rettes (pdl § 5 stk.4). Oplysninger, der ikke længere er nødvendige af hensyn til formålet, skal slettes eller anonymiseres (pdl § 5 stk.5). Visse oplysninger, især ved offentlige myndigheder, skal dog overføres til Statens Arkiver.

Persondatalovens hovedprincip er, at borgeren skal have klar besked. EU-direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation (Rdir 2002/58) kræver også at brugeren får klare og fyldestgørende oplysninger.

Billeder efter persondataloven
Persondataloven omfatter også personbilleder både stillfoto og videooptagelser. Billeder af genkendelig personer er persondata. Persondataloven omfatter elektronisk behandling. Brug af digitale kameraer er klart omfattet. Elektronisk behandling af billeder, der er optaget analogt, betyder at persondataloven gælder. Endvidere vil optagelser og behandling, der sker uden elektronik, kunne udgøre en systematisk behandling og af den grund være omfattet af persondataloven, jf. § 1 stk.2.

TV-overvågning er omfattet af både tv-overvågningsloven og persondataloven (pdl § 1 stk.8). Ved tv-overvågning af ansatte og kunder må optagelser kun opbevares i en vis kortere periode, som ikke bør overstige 30 dage se Datatilsynets afgørelse af 17.06.2002. Ansatte og andre personer, der fast udfører arbejde, skal ifølge persondataloven have meddelelse om blandt andet formålet med overvågningen, i hvilke lokaler overvågningen foregår, hvor længe oplysningerne bliver bevaret, i hvilke tilfælde optagelserne vil blive gennemgået, og om at optagelserne kan blive videregivet til politiet, og i hvilke tilfælde dette vil kunne ske.

Datatilsynet har 3.6.2002 i en sag om offentliggørelse af ”livevideo” på internettet fra en pub – som led i markedsføringen af pubben – stillet krav om udtrykkeligt samtykke fra alle de personer, der optræder på de billeder, der sendes ud over internet. Det er ikke nok, at de besøgende ser et skilt, når de går ind på pubben. Pubben skal sikre sig skriftligt bevis for, at der er samtykke.

Informationsdatabaseloven
Uredigerede fuldtekstsystemer er undtaget både fra persondataloven (pdl § 2 stk.7 og stk.8) og informationsdatabaseloven (idl § 1 stk.2 og 3) og er således alene omfattet af medieansvarsloven og de almindelige regler om injurier, beskyttelse af privatlivet, ophavsret mv.

Kriteriet ”uredigeret” forhindrer ikke, at enkelte henvisninger til andet stof, der ikke findes i elektronisk udgave, stryges, jf. lovforslagets bemærkninger. Der kan formentlig også tilføjes henvisninger (links) i en elektronisk udgave uden at systemet derved ændrer afgørende karakter.

Undtagelsen for allerede offentliggjort materiale i informationsdatabaser, der er omfattet af medieansvarsloven § 1 nr.3 (idl § 1 stk.3) kom med ved Retsudvalgets 2. tillægsbetænkning ved behandlingen af L 50, 1993-94. Ifølge Retsudvalgets bemærkninger gælder undtagelsen for materiale, ”som er indlagt i uændret form i forhold til tidligere offentliggørelse”. Som eksempel nævnes informationsdatabaser, der udgives af Ritzaus Bureau, og som udelukkende indeholder allerede offentliggjort materiale hidrørende fra bureauets nyhedstjenester, der er i dag er omfattet af medieansvarslovens § 1, nr.3 og som sådan anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8 stk.1”.

Offentligt tilgængelige databaser
Personoplysninger i traditionelle massemedier bliver ofte glemt efter en vis tid. Informationsdatabaser, der giver mulighed for søgning på personnavne, truer ”retten til at blive glemt”. Det er baggrunden for, at informationsdatabaseloven stiller flere krav, end der gælder for traditionelle medier.

Bl.a. skal oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold (f.eks. om strafbare forhold og sygdom) slettes inden 3 år. Sletning er dog ikke nødvendig, hvis hensynet til at bevare offentlighed om den konkrete oplysning vejer tungere end hensynet til den enkelte borger.

Begrebet ”rent private forhold” skal som udgangspunkt forstås ligesom i persondataloven § 7 og 8, men en rent formalistisk anvendelse er ikke holdbar. Fx er oplysninger om politisk tilhørsforhold ikke ”rent privat”, når den pågældende har optrådt på den offentlige arena med politiske synspunkter. Pressenævnet skal tage hensyn til informations- og ytringsfriheden ved afgørelse om krav på sletning.

Mediet skal give enhver, der anmoder herom, skriftlig meddelelse om de informationer, der er registreret om ham (idl § 11). Alle oplysninger, der kan findes ved søgning på den pågældendes navn, stilling og lignende skal meddeles. Meddelelsen skal gives inden 4 uger, og der kan ikke kræves betaling. Indsigten er gratis. Der kan ikke stilles krav om kopier, hvis den registrerede kan sikres elektronisk adgang, jf lovforslagets bemærkninger om, at det fornødne tekniske udstyr eller udskrifter skal stilles til rådighed.

Informationsdatabaselovens regler for offentligt tilgængelige registre er lempeligere end persondatalovens: Begge love giver registrerede personer ret til egen acces og rettelse af forkerte oplysninger. Kun persondataloven stiller krav om samtykke fra og aktiv information til omtalte personer.

Tilsyn fra Datatilsynet og Pressenævnet
Ved redaktionelle informationsdatabaser kan Datatilsynet kontrollere, om de udelukkende bruges til journalistiske og redaktionelle formål, kun er tilgængelig for journalister og redaktionelle medarbejdere, og er omgærdet af tilstrækkelig sikkerhed mod uvedkommende adgang og brug (idl § 5 og pdl § 62 stk.1). Datatilsynet må i øvrigt ikke kontrollere indholdet, og Pressenævnet har ingen beføjelser.

Ved offentligt tilgængelige databaser kan både Datatilsynet og Pressenævnet kontrollere, om databasen er omfattet af loven. Klager over indholdet skal i første omgang rettes til den ansvarlige for databasen. Hvis der gives afslag på sletning eller genmæle eller ikke er svaret inden 4 uger, kan der klages til Pressenævnet. Det skal ske inden 4 uger fra afslaget eller udløbet af svarfrist (idl § 12). Pressenævnet kan afgøre, om god presseskik kræver sletning af oplysninger, om genmæle og evt. give påbud (idl §13). Pressenævnets afgørelser kan hverken indbringes for anden administrativ myndighed eller for Folketingets Ombudsmand.
Persondatalovens krav om sikkerhedsforanstaltninger og skærpet erstatningsansvar gælder også for medier, der er omfattet af informationsdatabaseloven (pdl § 41 og § 42). Ved skader som følge af misbrug af persondata, kan man kun slippe for erstatningsansvar, hvis det kan sandsynliggøres, at skaden ikke kunne have været afværget (pdl § 69 og idl § 17).