Retsregler og forarbejder

Af Oluf Jørgensen

Medieansvarsloven blev vedtaget i 1991 som lov 1991.348. Den afløste presseloven fra 1938. Medieansvarsloven bygger på medieansvarsudvalgets betænkning 1205.1990..
Den største ændring var, at radio og tv kom ind under loven, at der blev mulighed for at nye medietyper kan blive omfattet og Pressenævnet blev oprettet. Se om lovforslaget og dets behandling i Folketinget FT 1990-91, 2.samling: 1544, 2112, 6184, 6536; A 3047; B 624.

Medieansvarsloven er kun ændret med nogle detaljer ved lov 1065.1992 og lov 1208.1996. Lovteksten er ajourført med disse ændringer ved lovbekendtgørelse 85.1998. Senere små ændringer ved lov 433.2000 (afskaffelse af hæftestraf) og lov 1404.2005.

Publikationer

På tryk
Betænkning 1205.1990: Medieansvar

Frøbert, Knud Aage og Jørgen Paulsen (1997): ”Medieansvarsloven med kommentarer”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Frøbert, Knud Aage (2000): ”Massemediernes frihed og ansvar”, 3.udgave red. af Henriette Schjøth, Greens Jura.

Frøbert, Knud Aage (1995): ”Massemediernes ansvar”. Kapitel i bogen ”Medieret – nye udviklingstendenser”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Krabbe, Oluf H (1939): ”Dansk Presseret”, Gads Forlag.

Rasting, Carl (1951): ”Presseretten”, Berlingske Bibliotek.

Sandfeld Jacobsen, Søren (2006): “Elektronisk medieret”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Sandfeld Jacobsen, Søren (2009): “Formidleransvaret i forbindelse med sociale tjenester på internettet”, Ugeskrift for Retsvæsen B 291 ff.

Sandfeld Jacobsen, Søren (2010): “Formidleransvaret på internettet”, Juristen nr. 8.

Schaumburg-Müller, Sten (2003): ”Presseret”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Uddybninger

Af Oluf Jørgensen

Historik
I 1851 fik Danmark et særligt ansvarssystem for trykte publikationer inklusiv bøger. Lov om pressens brug af 3.1.1851 byggede på et substitutionsprincip. Forfatteren havde ansvaret, hvis han var navngivet i publikationen. Hvis forfatteren var anonym faldt ansvaret på udgiveren. Hvis han også var anonym gik ansvaret videre til forlæggeren, og i den sidste ende til trykkeren, som skulle være identificeret i publikationen.

Presseloven af 13.4.1938 begrænsede det særlige ansvarssystem til periodiske skrifter. Bøger og lignede hørte derefter under almindelige ansvarsprincipper. Desuden blev reglerne ændret, så kun forfatteren og redaktøren kunne ifalde ansvar. Redaktørens ansvar omfattede det anonyme stof og i visse tilfælde medansvar sammen med navngiven forfatter.

Medieansvarsloven trådte i kraft 1.januar 1992. Den byggede på medieansvarsudvalget betænkning 1205.1990 om medieansvar.

Medieansvarsloven
Medieansvarsloven særlige ansvarssystem gælder for indholdet i medier, der er omfattet af loven (mal § 9 stk.1 og § 16 stk.1). Betegnelsen materielle pressedelikter omfatter ulovligheder og krænkelser, der fuldbyrdes ved publicering i medier.

Lovens særlige ansvarssystem omfatter således overtrædelse af straffeloven fx 264 d (private forhold), 266 a (udtalelser, der tilstræber at fremkalde vold eller hærværk), 266 b (hadefulde ytringer), 267 (injurier) og 268 (bagvaskelse). En række overtrædelser af retsplejeloven er også omfattet. Det gælder overtrædelse af referatforbud (§30), navneforbud (§31), offentliggørelse af billeder (§ 32) og af §§ 1017 – 1017 d. Overtrædelser af ophavsretsloven kan også være pressedelikter. Det betyder, at redaktøren har ansvaret for ophavsretlige krænkelser, der sker i anonyme artikler eller ved redaktionsmedarbejderes dispositioner med hensyn til overskrifter, billedbrug m.v. Det særlige ansvarssystem gælder endvidere ved erstatninger og økonomiske godtgørelse (erstatningsansvarsloven § 26) som følger af publicering.

Med hensyn til udgiveransvar bygger medieansvarsloven på flertallets overvejelser Medieansvarsudvalgets betænkning side 228 f. Udgiveransvar afvises med henvisning til den redaktionelle frihed, mens udgiverens hæftelse for økonomiske sanktioner ikke antages at give udgiverne incitament til at blande sig i den redaktionelle frihed.

Medieansvarslovens ansvarssystem omfatter ikke alvorlige kriminelle forhold (mal § 25). Det afgørende er. om strafferammen går op til 6 år og derover, uanset om den konkrete straf vil blive betydeligt mindre. De almindelige ansvarsprincipper gælder således, hvis medierne fx bliver ansvarlige for medvirken i forbindelse med terrorhandlinger, trusler mod statens sikkerhed og lignende.

Retsregler og forarbejder

Af Oluf Jørgensen

Straffeloven § 23 om medvirken. Lovbekendtgørelse 1235.2010. § 23: “Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes.
Stk. 2. Straffen kan ligeledes nedsættes for den, der medvirker til krænkelse af et særligt pligtforhold, men selv står uden for dette.
Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for medvirken ved lovovertrædelser, der ikke straffes med højere straf end fængsel i 4 måneder, bortfalde, når den medvirkende kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når hans medvirken skyldes uagtsomhed.”

Danske Lov 3-19-2 (Kong Christian Den Femtis Danske Lov, tredje bog, 3. kapitel, pkt 19): ” End giver Husbond sin Tiener, eller anden, Fuldmagt paa sine Vegne at forrette noget, da bør Husbonden selv at svare til hvad derudj forseis af den, som hand Fuldmagt givet haver, og af hannem igien søge Opretning.”

Erstatningsansvarsloven § 23 om begrænset regres for arbejdsgiveren. Lovbekendtgørelse 885.2005. § 23: “Erstatning, som en arbejdsgiver har måttet udrede som følge af en arbejdstagers uforsvarlige adfærd, kan kun kræves betalt af denne i det omfang, det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, arbejdstagerens stilling og omstændighederne i øvrigt.
Stk. 2. Arbejdstagerens erstatningsansvar over for skadelidte kan nedsættes eller bortfalde, hvis det findes rimeligt under hensyn til de i stk. 1 nævnte omstændigheder og til skadelidtes interesse. Erstatning, som arbejdstageren har måttet udrede, kan denne kræve betalt af arbejdsgiveren i det omfang, ansvaret endeligt skal påhvile arbejdsgiveren efter stk. 1.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på arbejdsgiverens erstatningskrav mod arbejdstageren for skade, denne i øvrigt forvolder arbejdsgiveren i tjenesten.”

E-handelsloven (lov om tjenester i informationssamfundet herunder visse aspekter af elektronisk handel) § 14, 15 og 16. Loven, der er vedtaget i 2004 som lov 227.2002, bygger på EU-direktivet om elektronisk handel, 2000/31/EF af 8. juni 2000.

Publikationer

På tryk
Andersen, Mads Bryde (2001): ”IT-retten”, 2. udgave, Gjellerup
Frøbert, Knud Aage og Jørgen Paulsen (1997): ”Medieansvarsloven med kommentarer”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Frøbert, Knud Aage (2000): ”Massemediernes frihed og ansvar”, 3.udgave red. af Henriette Schjøth, Greens Jura.

Jørgensen, Oluf, Helle Nissen Kruuse, Annegrete Skovbjerg og Henriette Vignal-Schjøth (2008): ”Styring eller frihed – regulering, etik og kontrol”, Forlaget Ajour.

Sandfeld Jacobsen, Søren (2006): “Elektronisk medieret”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Sandfeld Jacobsen, Søren (2009): “Formidleransvaret i forbindelse med sociale tjenester på internettet”, Ugeskrift for Retsvæsen B 291 ff

Sandfeld Jacobsen, Søren (2010): Formidleransvaret på internettet”, Juristen nr. 8.

Uddybninger

Af Oluf Jørgensen

E-handelsloven§ 15, stk. 1, nr. 5 og § 16, stk.1, nr. 2 fastslår, at en tjenesteydere, der oplagrer information, får en handlepligt ved konkret kendskab til ulovlig information. Fra det tidspunkt skal tjenesteyderen gøre hvad han kan for at fjerne den retsstridige information eller hindre adgang, og kan ellers blive medansvarlig.
Højesteret har i sagen om “Pirate Bay-tjeneste” truffet principiel afgørelse om internetformidlers ansvar (UfR 2010.2221).

Højesteret har i en sag om et annoncehæfte lagt til grund, at det er naturligt for udgiveren at gennemse hæftet inden publicering, og at han derfor har ansvar for det, han burde have opdaget ved et gennemsyn. Annoncehæftet (UfR 1996.209): Ifølge Højesteret kunne udgiveren af et annoncehæfte straffes for medvirken til en annoncørs retsstridige reklamering. Højesteret lagde afgørende vægt på, om udgiveren ”ved et umiddelbart gennemsyn af annoncerne – et gennemsyn, som det naturligt må påhvile en udgiver af et annoncehæfte at foretage som en rutine – burde have indset, at der i de pågældende annoncer utvivlsomt reklameredes med ulovlig tilgift.”

Retsregler og forarbejder

Af Oluf Jørgensen

Forældelse:
Straffelovens regler om forældelsesfrister: §§ 93 – 96. Straffeloven, lovbekendtgørelse 1235. 2010 med senere ændringer ved lov 1552.2010 og lov 611.2011.

Fogedforbud og beslaglæggelse
Grundloven § 77
Menneskeretskonvention art.10
Retsplejeloven § 641 – § 652 om fogedforbud
Retsplejeloven § 801 – § 807 d om beslaglæggelse

Godtgørelse for tort
Erstatningsansvarsloven § 26 (godtgørelse for tort). Erstatningsansvarsloven, der handler om personskade, blev vedtaget i 1984 som lov 228.1984. Senere lovbekendtgørelse 885.2005.

Lovgivning om godtgørelse for tort blev vedtaget i 1972 ved ikrafttrædelsesloven til straffeloven § 15. Denne lovgivning skete på baggrund af Straffelovrådets betænkning om privatlivets fred 1971.601. Med vedtagelsen af erstatningsansvarsloveni 1984 blev reglen om godtgørelse for tort sat ind som § 26 i denne lov.

Jurisdiktion (straffemyndighed)
Straffelovens regler om jurisdiktion: §§ 6 – 12. Reglerne om straffemyndighed (jurisdiktion) for lovovertrædelser , der vedrører tekst- lyd og billedmateriale m.v., som er gjort tilgængelige via internettet ved handlinger i udlandet, er blevet præciseret med § 9 a, der blev vedtaget i 2008. Præciseringen bygger på betænkning 1488.2007 om “Dansk straffemyndighed”. Se bl.a. betænkningens afsnit om internettet side 153 f og side 343. Se behandlingen af lovforslaget L 16, folketingssamlingen 2007-08, 2. samling.

Påtale
Straffelovens regel om påtale for krænkelser af privatlivet og injurier § 275 blev ændret i 1972 (lov 89.1972) på baggrund af Straffelovrådets betænkning om privatlivets fred 601.1971.
Retsplejelovens regler om påtale: §§ 720, 725 – 727.

Straf
Straffeloven § 50 og § 51 om bøder
Straffeloven § 75 – 77 a om konfiskation
Straffeloven § 80 – § 84 om generelle principper for strafudmåling blev ændret i 2004 ved lov 118.2004 og ved samme lejlighed blev en del strafferammer justeret.

Publikationer

På tryk
Betænkning 601.1971 om privatlivets fred

Frøbert, Knud Aage og Jørgen Paulsen (1997): ”Medieansvarsloven med kommentarer”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Frøbert, Knud Aage (2000): ”Massemediernes frihed og ansvar”, 3.udgave red. af Henriette Schjøth, Greens Jura.

Greve, Vagn og Jørn Vestergaard (2002): ”Strafansvar”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Greve, Vagn, Asbjørn Jensen, Poul Dahl Jensen og Gorm Toftegaard Nielsen (2008): “Kommenteret straffelov, speciel del”, 9.udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Jørgensen, Oluf, Helle Nissen Kruuse, Annegrete Skovbjerg og Henriette Vignal-Schjøth (2008): “Styring eller frihed? Regulering, etik og kontrol”, Forlaget Ajour.

Jørgensen, Oluf (2010): “Fanget i fogedretten”, Advokaten nr. 3.

Schaumburg-Müller, Sten (2003): ”Presseret”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Zahle, Henrik (1997): ”Menneskerettigheder”, Dansk forfatningsret 3, Chr.Ejlers Forlag.

Zahle, Henrik, red.: ”Danmarks Riges Grundlov med kommentarer”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag.