Retsregler og forarbejder

Af Oluf Jørgensen

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lovbekendtgørelse nr. 477 af 6.5.2010 med senere ændringer ved lov nr. 1360 af 8.12.2010.
Væsentlige ændringer om public service-kravet kom ind ved lovændring i 1987 jf. Folketingstidende A, 1986-87, sp. 4246 og Folketingstidende B, 1986-87, sp. 2347.

Lovændringen i december 2010 udvidede mulighederne for at yde tilskud til programmer på kanaler, der ikke er public service-kanaler (radio- og fjernsynsloven § 11 a)

Publikationer

På tryk
Banke, Lars M., Maiken Michelsen og Pernille Rahbek (2004), ”Radio- og tv-lovgivning”, Forlaget Thomson.

Jørgensen, Oluf, Helle Nissen Kruuse, Annegrete Skovbjerg og Henriette Vignal-Schjøth (2008): ”Styring eller frihed? Regulering, etik og kontrol”, Forlaget Ajour.

Sandfeld Jacobsen, Søren (2006), ”Elektronisk medieret”, Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Svendsen, Erik Nordahl (2010): “Public service – i praksis og i fremtiden”, Forlaget Ajour.

Uddybninger

Af Oluf Jørgensen

Lovens public service-krav
Lovens angivelser af public service-krav er blevet udbygget i flere omgange siden den første radiolov fra 1926. Kravene findes nu i radio- og fjernsynsloven § 10. Der anvendes ord med flere betydninger og ikke alle er klart definerede i lovens forstand. Nogle begreber overlapper hinanden.

På baggrund af Mediekommissionens betænkning fik forslaget om ændring af radio- og fjernsynsloven i 1987 ret fyldige bemærkninger om nogle af public service-kravene. De følgende forklaringer bygger primært på 1987-bemærkningerne. (Se Folketingstidende (FT) A. 1986-87, sp.4245-4247).

Afgørende vægt på informations- og ytringsfriheden betyder bl.a., at : ”Forsøg fra udenforstående på at øve pression mod programvirksomheden skal afvises. Sikringen af ytringsfriheden i Danmark står i nøje forbindelse med radio/tv’s frie adgang til at indsamle informationer og nyheder og til at offentliggøre dem så korrekt som muligt”.

Saglighed betyder, at der skal lægges vægt på det væsentlige, og at sagsfremstillingen skal være korrekt og baseret på kritisk holdning til kilder.

Upartiskhed betyder tre ting: For det første at medievirksomheden ikke må tage stilling til kontroversielle spørgsmål. For det andet at medarbejderne ikke må bruge deres stilling til at fremme personlige interesser. For det tredje at væsentlige opfattelser, der har krav på almeninteresse, skal komme til udtryk i et ”rimeligt balanceforhold”.

Det understreges i 1987-lovforslagets bemærkninger, at alsidighedskravet gælder for det samlede udbud og ikke kan forlanges opfyldt for den enkelte udsendelse.

Alsidighed betyder også flere ting: Forskellige områder skal dækkes (nyheder, oplysning, underholdning og kunst); der skal være et varieret udbud af genrer, holdninger og synspunkter; der skal lægges vægt på kunstnerisk frihed; minoriteter skal komme til orde, og særinteresser må ikke dyrkes ensidigt. Kravet om alsidighed har en bred betydning, der gør det overflødigt at tilføje krav om afspejling af bredde i kunst og kunst.

Mangfoldighed blev tilføjet ved ændringen i 1987 uden forklaring i bemærkningerne. Kulturministeren fortalte Folketingets kulturudvalg, at mangfoldighed ligesom alsidighed sigter på et varieret programudbud. I et forsøg på at forklare, hvorfor der så skulle tilføjes et ord mere, fortalte ministeren, at personer, institutioner mv, der blev udsat for angreb, skulle gives mulighed for at komme til orde i debatten i et rimeligt balanceforhold. Dette ministersvar førte til, at det i betænkningen fra Folketingets kulturudvalg blev præciseret, ”at man lægger vægt på, at intet program skal hindres i at blive udsendt, fordi den angrebne part ikke vil medvirke, og at udtrykket ”et rimeligt balanceforhold” ikke gælder den enkelte udsendelse” (jf. Folketingstidende (FT) B, 1986-87, sp. 2347).

Kvalitetskravet for public service-medier er ikke præciseret i bemærkningerne. Ifølge Radio- og tv-nævnet betyder kvalitetskravet, at et public service-medie selv skal kunne gennemføre alle faser i nyhedsjournalistikken jf. brev til Sky Radio af 18.7.2003 i forbindelse med tilladelsen til Sky-Radio, der vandt 1.udbud om den femte radiokanal

Det nævnes i bemærkningerne til 1987-loven, at det nye TV 2 skulle være undergivet de samme overordnede forpligtelser til kvalitet, alsidighed og mangfoldighed som Danmarks Radio, dog skulle alsidighedsforpligtelsen for TV 2 ses i lyset af sendetid, ressourcer og særlig programprofil.

Det fremgår endvidere af 1987-bemærkningerne, at nyhedsformidling ved TV 2’s public servicevirksomhed skal lægge afgørende vægt på informations- og ytringsfrihed og er undergivet samme krav som Danmarks Radio med hensyn til saglighed og upartiskhed.

Historik:
Det var først i 2000, at betegnelsen ”public service” blev nævnt i radio- og fjernsynsloven, men uden at benytte betegnelsen var public-service krav med fra den første radiospredningslov i 1926. Den krævede, at Statsradiofoniens programmer var af ”alsidig kulturel og oplysende art”. Ved en lovændring i 1930 blev formuleringen justeret til ”alsidig, oplysende og kulturel art”.

I 1973 fik formuleringen flere pejlemærker: ”radio- og fjernsynsprogrammer, der omfatter nyhedsformidling, oplysning, underholdning og kunst, og som er bestemt til modtagelse af almenheden her i landet. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden, og der skal i det samlede programudbud tilstræbes den størst mulige alsidighed”.

Ændringen i 1973 havde principiel betydning: Informations- og ytringsfriheden blev en afgørende del af public service-forpligtelsen. Den frie og uafhængige stilling for Danmarks Radio blev fastslået, og mulighederne for kontroversielle emnevalg og minoriteters ret til at komme til orde blev understreget (Se Medieudvalgets betænkning 1300.1995 side 12). Det blev også præciseret, at alsidighedskravet gælder det samlede udbud af udsendelser og ikke kan forlanges opfyldt i den enkelte udsendelse (Folketingstidende A 1972-73, sp. 5481).

Lovændringen i 1973 blev fulgt op af Danmarks Radios almindelige retningslinjer, der bl.a. forklarede den generelle betydning af begreberne saglighed, upartiskhed og alsidighed (Se bilag til Medieudvalgets betænkning 1300/1995).

I 1986 blev lovgrundlaget for TV 2 vedtaget (Lov nr. 335 af 4.6.1986). Formålet var bl.a. at give seerne valgmulighed mellem to konkurrerende public service-medier,

Ved lovændringen i 1987 blev ”kvalitet” og ”mangfoldighed” føjet til krav om alsidighed i programudbudet. Desuden blev tilføjet: ”Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed.

I 1996 blev public service-kravene blev udbygget lidt, og der blev fastsat krav til medierne om at aflægge regnskab for opfyldelsen af public service kravene (Lov nr. 1208 af 27.12.1996).

I 2000 blev DRs online-virksomhed omfattet af public service kravene (Lov nr. 1272 af 20.12.2000). DR og TV 2 blev pålagt at udarbejde public service-budgetter, og et uafhængigt Public Service Råd blev oprettet til at gennemgå og vurdere public service-regnskaberne. Ved ændring i 2000 blev desuden de indholdsmæssige public service-krav udvidet: Public service-virksomheder skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Desuden blev tilføjet sætningen om afspejling af bredden i kunst og kultur.

Public Service-Rådet fik en kort levetid og blev nedlagt i 2002 (Lov nr. 259 af 8.5.2002). Samtidigt udgik de særlige krav om public service-budgetter og regnskaber. Til gengæld blev Radio og tv-nævnet etableret, og der blev stillet krav om årlige beretninger, der skal kommenteres af nævnet.
I 2002 blev desuden gennemført krav om public service-kontrakt mellem DR og kulturministeren, og lignende for de regionale TV 2-virksomheder. På grund af omdannelsen af TV 2 til aktieselskab i 2003 bliver kravene til TV 2 fastsat i form af vilkår til programtilladelsen (Lov nr.439 af 10.6.2003). Ændringen af TV 2 til aktieselskab betød desuden at TV 2 blev omfattet af Radio- og tv-nævnets tilsyn.